bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-banner

Sådan laver du behåret tekst i Photoshop

I denne tutorial vil jeg vise dig hvordan man tilføjer pels til en simpel tekst i Photoshop.

Effekten er super nem at genskabe, tager ikke særlig lang tid – men giver et fantastisk resultat.
Man kan benytte den effekt til meget mere end bare pels; græs, ild, vand og jord som nogle få eksempler.

Til denne har jeg selvfølgelig valgt en orange pels, da jeg er tro mod min egen hårfarve 🙂

Del 1

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-01

Start med at oprette et nyt dokument i Photoshop. Det kunne være 3200 px bredt og 1600 px højt som mit.

Klik OK.

Del 2

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-02

Skriv en tekst du vil give pels på.

Et godt tip er at sørge for der er lidt mere plads mellem bogstaverne end du normalt ville skrive, da pelsen får bogstaverne til at fylde lidt mere.

Del 3

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-03
Pels tekstur Photos-Public-Domain

Find den pels tekstur du vil benytte på en side, hvor der ingen rettigheder er på billedet.

Sæt teksturen ind i dokumentet, og placer den over teksten.

Et godt tip er at reducere billedets gennemsigtighed når du placerer, da du skal sørge for at billedet går et stykke ud over bogstavernes kant.

Del 4

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-04a

Saml billederne i en gruppe ved at markere dem begge, og højreklikke med musen. Du kan også bruge genvejen Ctrl + G.

Kald evt. gruppen for Pels Gruppe.

Del 5

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-05a

Du skal nu lave en markering ud fra teksten.

Det gør du ved at vælge tekst laget i dit lag-panel, og derefter højreklikke på billedet af T.

Klik på Vælg Pixels.

Du kan også benytte genvejen Ctrl + Klik – så får du samme resultat.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-05b

Du har nu lavet en markering af teksten.

Del 6

Denne markering skal benyttes som maske på gruppen vi lavede tidligere, Pels Gruppe.

Vælg gruppen i dit lag-panel, og klik på dette lille ikon i bunden af dit lag-panel lagmaske-billede

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-06

Du har nu lavet en maske der skærer pelsen ud som tekst.

Det ligner allerede noget nu.

Del 7

Nu skal vi have lavet en børste, til at finjustere kanterne så det ser lidt mere realistisk ud.

Start med et nyt dokument på 500 x 500 pixels.

Brug en standard børste, eller den standard græs børste der følger med Photoshop, til at lave noget lignende dette.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-08

Del 8

Du skal nu gemme den som et preset ved at bruge menuen Rediger > Definer penselforudindstilling…

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-09

Kald evt. din pensel for Pels, så du senere kan finde den.

Del 9

Nu skal din pensel justeres og indstilles, så vi kan bruge den som en pels børste.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-10

Vælg børsten i vinduet Faste indstillinger for pensel, og indtast nedenstående detaljer ved at vælge vinduet Pensel.

Formdynamik

  • Størrelsevariation: 100%
  • Vinkelvariation: 100%
  • Rundhedsvariation: 100%
  • Klik på: Vend X-variation
  • Klik på: Vend Y-variation
bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-12

Spredning

  • Spredning: Begge akser, 10%
  • Antal: 10
bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-13

Overfør

  • Opacitetsvariation: 50%

Klik på Udjævning

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-14

 

Del 10

Nu skal din børste gemmes.

Klik på det lille Opret en ny pensel ikon i bunden til højre.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-15

Kald evt. din børste for Pels – pjusket.

Del 11

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-16

Du skal nu sørge for at vælge den lag-maske vi lavede på Pels Gruppe tidligere.

Her skal vi bruge børsten til at male med hvidt rundt i kanten af bogstaverne, så det ser ud som om pelsen sidder på teksten.

 

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-17

Gør det samme for alle bogstaver.

Pas på ikke at derformere bogstaverne alt for meget – det sker nemlig meget hurtigt.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-18

Du skulle nu gerne have noget lignende ovenstående billede.

Del 12

For at give pelsen lidt mere dybde, skal du tilføje to effekter til gruppen Pels Gruppe.

Det gør du ved at klikke det lille fx logo i bunden af dit lag-panel.

Her skal du vælge Indvendig skygge, og indtaste de samme informationer som på nedenstående billede.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-19

Jeg vil foreslå at du bruger en af de mørke farver fra pelsen som skygge-farve. Det giver en pænere skygge, og ser knap så falskt ud.

Del 13

Den anden effekt du skal tilføje er Slagskygge.

Klik på checkboksen ud for Slagskygge, og indtast de samme information som på billedet nedenfor.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-20

Igen er farven jeg har brugt som skygge-farve, en af de mørke fra pelsen.

Del 14

Nu skulle du gerne have noget lignende dette.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-21

Du kan så selv vælge en anden baggrund end hvid.

Jeg har valgt at lave en baggrund der minder om et trægulv.

Ud over det, har jeg tilføjet en vignette for at indramme teksten – nu ser det færdige resultat sådan ud.

bloggeriet-photoshop-tekst-effekt-23

Konklusion

En simpel effekt der er lige til at gå til, som jeg håber du finder lige så sjov at lave som jeg.

Du er meget velkommen til at smide en kommentar, hvor du fortæller om en tekst effekt du synes er vildt fed og nem at lave.

Du er også meget velkommen til at uploade et billede af dit færdige resultat – jeg vil meget gerne se andre eksempler på, hvordan man bruge de teknikker jeg har lært dig.

 

Hvad synes du om artiklen?Hvad synes du om artiklen?