Adobe farvestyringspolitik

Adobe farveindstillinger, fra top til bund – Del 3: Farvestyringspolitik

Hvis ikke du har set del 2 endnu, vil jeg foreslå du ser del 2 og vender tilbage hertil efterfølgende.

Farvestyringspolitik, hvad er det?

En farvestyringspolitik, som Adobe kalder det, bestemmer kort sagt hvordan programmet håndterer farvedata, når du åbner eller importerer et billede eller et stykke grafik.

Det betyder kort sagt, at du indstiller programmet til at reagere på en bestemt måde, hvis du importerer et billede der har en anden farveprofil på, end den farveprofil du har angivet at du vil arbejde i.

Hvis du ikke ønsker de samme indstillinger for f.eks. RGB og CMYK – så har du muligheden for at vælge forskellige politikker til hver. Du kan også angive hvornår der skal vises en advarsel.

RGB, CMYK og Grå

(Gråtone indstillingerne er kun tilgængelige i photoshop.)

Vi skal nu vælge den politik vi vil have for hver af de tre farvearbejdsrum. Det gør du i nedenstående menu.

Her vælger du politik for hver af 3 farveabejdsrum, RGB, CMYK og Grå.
Her vælger du politik for hver af 3 farveabejdsrum, RGB, CMYK og Grå.

1. Fra

“Fra” ignorerer fuldstændigt integrerede farveprofiler når du importerer eller åbner et billede. Den farveprofil du har defineret for dit arbejdsrum bliver heller ikke tildelt billedet eller dokumentet.

2. Bevar integrerede profiler

Denne politik bevarer alle integrerede farveprofiler når du åbner dit billede. Det anbefales at bruge denne indstilling, da det giver den mest ensartede farvestyring.

3. Konverter til arbejds-RGB

Denne politik konverterer farver til det aktuelle farvearbejdsrum, på billeder du importerer eller åbner. Du skal vælge denne indstilling hvis du vil gennemtvinge at alle farver bruger den samme profil – din profil du valgte til dit arbejdsrum.

4. Indstillinger for meddelelser ved uoverensstemmelser

Forkert profil, spørg ved åbning viser en advarsel hver gang du åbner et billede, der har en anden farveprofil end den du har defineret i dit farvearbejdsrum.
Du får mulighed for at tilsidesætte politikkens standardvirkemåde. Vælg denne indstilling, hvis du vil sikre korrekt farvestyring af dokumenter fra gang til gang.

Forkert profil, spørg ved indsætning viser en advarsel hver gang du indsætter et billede i dit dokument, hvor der er en overensstemmelse mellem farveprofilerne.
Du får mulighed for at tilsidesætte politikkens standardvirkemåde. Vælg denne indstilling, hvis du vil sikre korrekt farvestyring af indsatte farver fra gang til gang.

Manglende profiler, spørg ved åbning viser en meddelelse, hver gang du åbner et ukodet dokument. Du får mulighed for at tilsidesætte politikkens standardvirkemåde. Vælg denne indstilling, hvis du vil sikre korrekt farvestyring af dokumenter fra gang til gang.

En advarsel vil typisk se sådan her ud

Photoshop advarer om en mismatch mellem farveprofiler
Photoshop advarer om en mismatch mellem farveprofiler

Konklusion

Jeg vil anbefale at du vælger indstillinger, som vist på nedenstående billede.

Anbefalede indstillinger til farvestyringspolitik
Anbefalede indstillinger til farvestyringspolitik

Herved opnår du den største sikker og fleksibilitet, i og med at du bliver gjort opmærksom på hver gang der er et mismatch, og du bliver nødt til at tage et valg.

Så har du også kun dig selv du kan give skylden, hvis farverne ikke passer sammen i slutningen 🙂

Kig med i del 4, for at få et overblik over hvordan de forskellige farveprofiler konverteres imellem hinanden. Det er nemlig ret interessant!

Hvad synes du om artiklen?Hvad synes du om artiklen?