bloggeriet-2016-12-05-5-dropbox-tips-banner

5 tips til hvordan du får mere ud af din Dropbox

Her er fem gode Dropbox tips, som ikke alle kender, men burde.

1. Gendan tidligere filversioner

5 dropbox tips, Gendan tidligere versioner

Dropbox gemmer kopier af alle de ændringer du foretager dig i dine filer, i op til 30 dage, som du altid kan få adgang til ved at logge ind på din Dropbox konto på dropbox.com.

Alt hvad du skal gøre for at se tidligere versioner er, at klikke på det hvide område ved siden af filnavnet og derefter klik på Flere i top menuen og vælg Versionshistorik i dropdown menuen.
Alternativt kan du også højreklikke på filen, for at få adgang til Versionshistoriken.

Herefter vil Dropbox åbne en side, hvor du kan se alle gemte versioner af filen og enten gendanne filen, eller klikke på filnavnet for at downloade den, uden at overskrive den nuværende og nyeste version.

2. Genopret slettede filer

5 dropbox tips, Genopret slettede filer

Ligesom Dropbox gemmer kopier af alle fil ændringer, gemmer Dropbox også de filer du har slettet i op til 30 dage (længere hvis du har en Dropbox Pro eller Dropbox Business konto), som du også altid kan få adgang til ved, at logge ind på dropbox.com.

For at se dine slettede filer, skal du klikke på papirkurven ved siden af søgefeltet, herefter vil Dropbox vise alle slettede filer (og mapper) i listen med filer og mapper med en grå farve. Når du klikker på en af dine slettede filer, får du to valgmuligheder i top menuen, enten kan du gendanne din fil eller slette filen permanent.

Ønsker du at se alle dine slettede filer og mapper i hele din Dropbox, kan du også klikke på knappen Slettede filer i menuen i ventre side.

3. Inviter andre til at uploade filer til din Dropbox

5 dropbox tips, Inviter andre til at uploade filer til din Dropbox

En anden fantastisk mulighed du kan få adgang til, ved at logge ind på dropbox.com, er muligheden for at lade andre personer uploade filer til din Dropbox konto – selvom personen, der skal uploade filerne til dig, ikke selv har en Dropbox konto.

Det er rigtig nemt at komme igang. Ved at klikke på Filanmodninger i menuen i ventre side og klikke på knappen Anmod om filer (første gang du går ind på siden med filanmodninger, vil du blive mødt af en introduktions side og knappen du skal klikke på er aflang og hedder Opret en filanmodning) og så derefter indtaste de informationer Dropbox beder om. Nu kan personen, du sender anmodningen til, uploade de filer du har behov for, med det samme.

4. Vælg hvilke mapper der skal synkroniseres

5 dropbox tips, Vælg hvilke mapper der skal synkroniseres

Fylder dine filer i din Dropbox for meget på din computer? Så er muligheden selektiv synkronisering lige noget for dig.

Selektiv synkronisering er en funktion for Dropbox til computere, der giver dig mulighed for at vælge bestemte mapper, som skal synkroniseres til din computer. Så kan da anvende plads på din computer, til mapper du har behov for.

Du skal gå ind i dine Dropbox-præferencer på computeren, derefter klikke på fanen Konto og så klikke på Selektiv synkronisering… Herefter åbner Dropbox en menu hvor du kan se alle dine mapper. Alle de mapper du fjerner Fluebenet ved, vil ikke længere synkronises til din computer, men du kan altid få adgang til mapperne, og de filer der ligger deri, på din Dropbox konto, på dropbox.com.

5. Lad Dropbox logge ind for dig

5 dropbox tips, Lad Dropbox logge ind for dig

Hvis du før har oplevet, at Dropbox beder dig om at logge ind når en person sender dig et Dropbox link, selv om du faktisk allerede er logget ind, vil du blive super glad for det sidste lille tip. Dropbox kan nemlig selv logge ind for dig.

Ved at klikke på Dropbox ikonet på din computer og derefter klikke på knappen Åbn Dropbox.com, vil Dropbox ikke bede dig om at logge-ind, når du nu klikker på dét link du har fået tilsendt.

Konklusion

Det her var vores fem gode Dropbox tips. Kender du et godt tip som vi har ikke har nævnt her, eller var der et tip du gerne vil have uddybet lidt mere, så skriv en kommentar i kommentartråden nederst på siden. Så vil vi forsøge at uddybe det nærmere.

 

Hvad synes du om artiklen?Hvad synes du om artiklen?

  • Claus Hedeager Rasmussen

    Man kan også bruge Dropbox til at holde en backup af alle ens dokumenter (uden at bruge plads på alle dokumenter 2 gange), på en Mac/Unix, ved at lave et symbolsk link.
    Jeg har altid haft godt styr på mine dokumenter i standardmappen “Dokumenter”, men tænkte at det kunne være rart at have noget som konstant laver backup af dokumenterne – Det kan nemt gøres fra Terminalen:

    cd Dropbox/
    ln -s ~/Dokumenter

    Hvis du sletter den nye mappe som kommer i din Dropbox mappe, så beholder du stadig din lokale mappe.

    • Sonny

      Godt tip Claus!

  • Anders

    Lækkert at vide man kan gendanne slettede filer.. Har ikke skulle bruge det endnu, heldigvis… Men godt at vide ??

  • Lis

    Jeg har faktisk ikke brugt dropbox meget, fordi jeg ikke vidste, at der var mulighed for at finde historikken og slettet filer, så det er virkelig nyttigt at vide.

  • Sonny

    Det er svært at gardere sig 100% mod ransomware, men der er chance for at de tidligere versioner af filen ikke vil være påvirket af ransomwaren. Så kan du i det mindste gendanne dem.
    Hvis du har Dropbox på flere computere, kan du måske nå at lukke Dropbox, inden de ramte filer bliver synkroniseret.

  • Ian-Henrik Dalgaard

    Elsker tips. Bruger dog ikke Dropbox så meget som jeg måske kunne. Tænker nogle gange det ville være smartere at have sin egen private cloud tjeneste lokalt. Jeg arbejder ofte med meget store filer, så der er båndbredden vigitg.

  • Simon Poulsen

    Super lækkert med de her tips. Så er man sikker på at få meget ud af sin dropbox